Hovedretter

Wraps med paneret avocado, ærtedip og kylling

Vi elsker “byg-selv-mad” herhjemme. Det er bare nemt på de travle hverdage, og Oskar elsker selv at få lov til at samle sin mad. Så hvis det er dét, der skal til for at han gider at spise aftensmad, så fint med mig 😉 ( det skal lige siges, at han får varm mad i sin børnehave, og er rigtig god til at smage på tingene der, så jeg er lidt mere afslappet omkring aftensmaden herhjemme).

En anden rigtig lækker ting ved “byg-selv-mad” er, at der er så nemt at variere og man kan vælge at lave fyld så der er noget for en hver smag.

Den anden dag fik vi disse lækre wraps, der må siges at give plus på sundhedssamvittigheden og det bedste af det hele var at det smagte fantastisk lækkert <3

I kan finde min opskrift på ærtedip lige her.

Wraps med paneret avocado, ærtedip og kylling

Portionsstørrelse 4 personer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 1 pakke fuldkorn tortillas
  • 450 g kyllingebryst
  • salt, peber og paprika
  • 300 g salatmix
  • ærtedip Du finder min opskrift her på siden

Paneret avocado

  • 2 stk avocado spiseklar, men ikke alt for modne
  • 0,5 dL revet parmasanost
  • 0,5 dL rasp
  • salt og peber

Tahindressing

  • 4 spsk creme fraiche 18 %
  • 3-4 tsk Tahin
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber
  • evt lidt mælk eller fløde

Fremgangsmåde:

  1. Skær kyllingen i strimler, og steg i lidt smør og olie, og krydr med salt, peber og paprika.

  2. Skyl salatmixen.

Paneret avocado

  1. Flæk avocadoerne, fjern stenene og befri avocadokødet fra skallen med en ske.

  2. Skær avocadoerne i ca 0,5 cm tykke skiver.

  3. Bland revet parmasanost og rast og vend avocadoskiverne heri.

  4. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir og drys evt. lidt ekstra af rasp og parmasanblandingen over og drys med salt og peber.

  5. De bages i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 10 minutter til paneringen er blevet sprød og gylden.

Tahindressing:

  1. Bland creme fraiche og Tahin.

  2. Fjern skallen fra hvidløget og pres det i dressingen.

  3. Smag til med salt og peber.

  4. Hvis du synes dressingen er for tyk, kan der tilføjes lidt mælk eller fløde.

  5. Lun tortilla-pandekagerne og anret med ærtedip, salat, kylling, paneret avocado og til sidst Tahin-dressing.

Opskriftsnoter:

Hvis man ønsker et mere spicy element til sine wraps kan jeg anbefale at man også kommer salsa i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *