Syltede ting og sager,  Tilbehør

Semi dried tomater

Vi har altid et hav af tomater i vores køleskab, for Simon kan købe de bedste cherrytomater igennem sit arbejde, og i nogle perioder når vi ikke at få dem spist inden de begynder at blive lidt kedelige. Derfor er jeg begyndt at lave semi dried tomater. Det smager simpelthen så fantastisk, og forlænger altså lige holdbarheden væsentligt på tomaterne.

Jeg bruger dem til rigtig mange forskellige ting: i salater, som tilbehør til grill eller tapas og i bagværk er de også helt fantastiske, f.eks. i et lækkert focasia brød.

Semi dried tomater

Tilberedningstid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 10 minutter
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • Cherry tomater
  • balsamico eddike
  • rosmarin både tørret og frisk kan bruges
  • salt og peber
  • en smule sukker
  • oliven olie

Fremgangsmåde:

  1. Skyl tomaterne grundigt og skær dem i halve.

  2. Læg dem i et ildfast fad med den flade side opad.

  3. Hæld en smule oliven olie over, samt balsamico eddike.

  4. Drys med rosmarin, salt og peber, samt en lille smule sukker.

  5. Kom fadet i ovnen og "tør" tomaterne ved 100 grader i 2 timer.

  6. Kom de tørrede tomater i en skoldet patent glas og hæld oliven olie over så det dækker.

  7. Opbevares på køl i op til 2 uger.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering