Tilbehør

Sellerirösti med gulerod

Rösti er jo i klassisk forstand lavet af revet kartofler, men i denne udgave hvor jeg i stedet har lavet dem med selleri og gulerødder, er der bare meget mere smag og konsistens.

Sellerirösti med gulerod

Tilberedningstid: 24 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Portionsstørrelse 12 stk

Ingredienser:

  • 500 g knoldselleri i skrællet vægt
  • 100 g gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g parmasanost
  • 2 æg
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk mel
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skræl knoldsellerien og gulerødderne og riv dem groft i en foodprocessor eller på et godt gammeldags rivejern (husk sidstenævnte er gratis motion til vinkeflæsket 🙂 )

    Kom råkosten i en skål.

  2. Riv parmesanosten og hvidløg fint og tilsæt i skålen.

  3. Tilsæt æggene og olivenolien og rør godt.

  4. Tilsæt til sidst melet, smag til med salt og peber og rør igen godt.

  5. Form massen til 12 små “pandekager” der placeres på en bageplade.

  6. Bag rösti’erne i en forvarmet ovn på 200 grader i 12-15 minutter, hvorefter de vendes forsigtigt og bages tilsvarende tid på den anden side.

Brug disse lækre og sprøde sellerirösti som tilbehør til en hovedret. For eksempel frikadeller og en skøn salat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *