
Salat med melon og parmaskinke
Vi er nu altså bare rigtig glade for gode fyldige salater herhjemme, og får det ofte som aftensmåltid, eller som en lækker frokost.
Vi har vist alle prøvet at lave melon med parmaskinke om. Det er også bare en rigtig lækker combi, så hvorfor ikke i en salat? Det har vi hvertfald gjort her og det var nu også noget så lækkert. Denne salat er super god som en frokost da den er meget let. Hvis man gerne vil have den som aftensmad kan man evt. servere kylling til.

Salat med melon og parmaskinke
Ingredienser:
- 75 g babysalat
- 3 stængler bladselleri
- 0,5 agurk
- 1 avocado
- 1/3 melon Cantaloupe, galia eller honningmelon
- 120 g parmaskinke
- ristede kikærter
Fremgangsmåde:
-
Alle grønsager og salat skylles grundigt.
-
Skær selleri i tynde skiver. Skær agurk og avocado i tern.
-
Skær melonen i store tern.
-
Kom salat, grønsager og melon i et stort fad eller skål.
-
Skær parmaskinken i mindre stykker og placer over salaten.
-
Drys med ristede kikærter.
Opskriftsnoter:
Hvis man ønsker et mere fyldigt måltid kan man evt. servere med kyllingebryst og lækker ost. F.eks mozzarella eller cheddar.