Snacks

Røgede BBQ-mandler

Jeg gav min kære mand en røgpistol i julegave, og den er faktisk blevet brugt flittigt efterfølgende. Mest til at ryge kikærte og mandler, men det er nu også fantastisk lækkert og så er det helt utroligt nemt. Før brugte vi røgsmuld til grillen, og det er jo altså lidt omstændigt at have gang i hele grillen bare for det.

Så hvis man også er rigtig glad for den røgede smag i sin madlavning, så kan jeg altså godt anbefale at købe sig en røgpistol. Man sagtens købe nogle, der ikke koster alverden.

Røgede BBQ-mandler

Antal: 200 g
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 200 g mandler
  • 2 tsk fint salt
  • 3 tsk BBQ krydderi
  • 2 dL vand

Fremgangsmåde:

  1. Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op.

  2. Skru lidt ned for varmen og lad det småsimre til vandet er kogt helt af.

  3. Kom mandlerne ud på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 180 grader i 10-20 minutter til de er helt tørre.

  4. Hvis man ikke ønsker den røgede smag kan man lade dem være som de er her.

  5. Kom alle mandlerne i et patentglas eller andet lufttæt beholder.

  6. Anvend røgpistolen til at fylde glasset med røg. Luk låget til og lad røgen sætte sig. Ryst evt glasset et par gange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *