Tilbehør

Risfrikadeller

Hvis der er noget jeg er virkelig god til, så er det at få kogt aaaaalt for mange ris, når vi får det til vores aftensmad, og genvarmede ris synes jeg virkelig er noget af det kedeligste. Så tit har jeg brugt ris-raster i farsbrød og lignende. Men her har jeg forsøgt at lave lækre risfrikadeller. Det blev super godt og var et kæmpe hit. Især hos Oskar. Så der var hurtigt “udsolgt”.

De er super gode som et godt og mættende kødfrit måltid. Man kan også sagtens vælge at lave dem som tilbehør til f.eks fiskefrikadeller eller lignende.

Jeg har her serveret dem sammen med en lækker salat med hjertesalat, broccoli, bladselleri, æble og feta.

Lige i denne opskrift har jeg valgt at bruge revne gulerødder, men man kan også bruge andre grønsager at rive i. f.eks broccoli, squash eller græskar.

Risfrikadeller

Ret Tilbehør
Forberedelsestid/hævetid: 10 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 4 dL kogte ris evt. bare rester fra dagen før
  • 2 æg
  • 4 gulerødder
  • 1 stort løg
  • 1 dL fuldkornshvedemel
  • 1 dL grovvalsede havregryn
  • salt, peber og paprika

Fremgangsmåde:

  1. Skræl og riv gulerødder og løg groft.

  2. Bland alle ingredienser i en skål og smag til med salt, peber og paprika.

  3. form farsen til frikadeller med en ske og steg dem på en varm pande i lidt smør og olie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *