Bagværk,  Snacks

Pizzasnurrer

Altså, de der eftermiddagsmadpakker er virkelig svære at blive ved med at gøre spændende, synes jeg. Men noget, der altid er et sikkert hit, er pizzasnegle.

I går lavede vi disse lækre pizzasnurrer, som jo samtidig er lidt sjove i formen. Jeg synes egentlig også, at fyldet bliver mere fordelt end ved de klassiske pizzasnegle.

Det gik op for mig, da jeg var færdig, at jeg nok skulle have taget billeder under vejs af fremgangsmåden, da jeg har brugt en lidt anden metode end jeg ellers har gjort. Så det må jeg huske næste gang jeg bager dem.

Hvis du ikke synes at beskrivelsen giver mening, så tag et kig på min opskrift på pestosnurrer. Det er en lidt anden fremgangsmåde, men det kan også sagtens lade sig gøre 🙂

Pizzasnurrer

Kan fryses

Ret Bagværk
Tilberedningstid: 16 minutter
Samlet hævetid 1 time 20 minutter
Samlet tid: 2 timer
Antal: 14 styk
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

Dejen:

  • 50 g gær
  • 2 dL lunkent vand
  • 1 spsk sukker
  • 1 æg
  • 2 spsk olie
  • 50 g fuldkornshvedemel
  • 1 tsk salt
  • 450 g hvedemel

Fyld:

  • 1 dåse tomatpure 70 g
  • 150 g skinkestrimler
  • 100 g revet mozzarella
  • tørret oregano

Fremgangsmåde:

Dejen:

  1. Opløs gæren i vandet.

  2. Tilsæt sukker og rør til det er opløst.

  3. Tilsæt æg og olie.

  4. Tilsæt salt og det grove mel og rør godt.

  5. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og ælt det godt til dejen er glat og smidig.

  6. Lad dejen hæve i 1 time.

  7. Ælt dejen igennem inden den rulles ud til et rektangel.

Fyldet:

  1. Smør tomatpure ud på hele dejen.

  2. Fordel derefter skinke og ost på ca halvdelen af rektanglet, og drys med tørret oregano.

  3. Fold delen uden fyld ind over den anden og rul det lidt sammen med en kagerulle.

  4. Skær dejen ud i 14 strimler, der hver trilles så de snor sig.

  5. Sno derefter hver dejstrimmel rundt om sig selv.

  6. Lad snurrerne efterhæve i 20 minutter.

  7. De bages ved 180 grader i ca. 16 minutter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *