Hovedretter

Pizza

Vi er rigtig glade for pizza og får det ofte når vi skal have noget rigtig weekend-hygge-mad. Det er jo selvfølgelig hjemmelavet, og vi synes faktisk selv at vi har fået frem til den helt perfekte pizzabund.

Det er faktisk min kære mand, der har eksperimenteret og har udviklet udskriften (og jeg har så modificeret en lille smule på den 😉 )

Pizzadej

Opskrift på lækker og sprød pizzadej

Forberedelsestid/hævetid: 1 time
Portionsstørrelse 3 stk

Ingredienser:

  • 25 g gær
  • 2,5 dL lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 1 spsk oliven olie
  • 1 tsk eddike
  • 150 g durummel
  • 250 g hvedemel

Fremgangsmåde:

  1. Gæren opløses i vandet.

  2. Tilsæt salt og sukker og rør til de er opløst.

  3. Tilsæt olie og eddike.

  4. Rør først durummel i og derefter hvedemel lidt efter lidt.

  5. Ælt dejen godt igennem til den er glat og smidig. 

  6. Lad dejen hæve i en times tid.

  7. Del dejen i tre og rul dem ud til cirkler. Dejen hæver en del ved bagning så de kan sagtens rulles meget tyndt ud, alt efter hvor sprød man ønsker sin bund.

  8. Kom det ønskede fyld på og bag derefter pizza’erne i en forvarmet ovn på 250 grader i 8-12 minutter, eller til den er gylden i kanten.

    OBS, vi bager altid på en pizzabagesten for at opnå den sprødeste bund, men det kan sagtens lade sig gøre på en almindelig bageplade.

Når det kommer til fyldet på pizza, kan jeg godt lide det så simpelt som muligt, og den udgave jeg fik lavet i dag var en simpel kartoffelpizza med frisk mozzarella, luftørret skinke og syltede artiskokker.

Først lægges kartofler skåret i bunde skiver på, dryp med lidt god oliven olie over kartoflerne og kom lidt frisk rosmarin på, derefter mozzarella, brækket i mindre stykker, og til sidst den lufttørrede skinke og artiskokkerne.

Serveres med ruccula.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *