Hovedretter

Pizza bianco med jordskokke, rødløg, brie og rosmarin

Der er nu altså bare ikke noget som hjemmelavet pizza! Det smager bare så lækkert og er så alsidigt, og vi får det RIGTIG tit herhjemme. Det erbare perfekt som weekend-hygge-mad, casual-gæstemad, i ovnen eller på grill, ja uanset så er det bare et hit.

Især pizza bianco, altså en hvid pizza, som er en pizza uden tomatsauce, har jeg virkelig en svaghed for. Når det kommer til topping på pizza går jeg virkelig ud fra princippet: “les is more”. 3-4 ting på toppen af pizzaen er alt rigeligt for mig.

Her har jeg lavet en lækker udgave med tyndt skårede jordskokker, brie, rødløg og frisk rosmarin. Så det er faktisk en kødfri pizza. Jeg synes slet ikke, at det var nødvendigt med kød på denne da den var så smagsfuld i sig selv. Hvis du alligevel ikke kan undvære kød på kan du prøve med parmaskinke eller bacon 🙂

Hvis du mangler en opskrift på en god pizzadej finder du en lige her. (Bemærk at den er til tre pizzaer, fyldet herunder er kun til én, men det er jo bare at gange op – eller lave forskelligt fyld)

Pizza bianco med jordskokke, brie, rødløg og rosmarin

Ret Hovedret
Forberedelsestid/hævetid: 10 minutter
Tilberedningstid: 10 minutter
Portionsstørrelse 1 pizza
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • pizzadej til en pizza find opskrift på millingsmad.dk
  • 3-4 jordskokker
  • 75 g brie
  • 0,5 rødløg
  • frisk rosmarin
  • 1 spsk olivenolie

Fremgangsmåde:

  1. Skrub jordskokkerne godt og skær dem i tynde skiver – gerne på et mandolinjern.

  2. Fjern skallen på rødløget og skær det i skiver.

  3. Skær brien i tern

  4. Skyl rosmarinen grundigt.

  5. Rul pizzadejen ud til en cirkel.

  6. Læg jordskokkerne ud herpå og dryp med oliven olie herover.

  7. Fordel derefter brie, rødløg og rosmarin over.

  8. Bag Pizzaen – gerne på en pizzasten – ved 230 grader i 8-10 minutter.

  9. Server med rucculasalat og evt. frisk parmesanost

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *