Hovedretter

Pasta med bacon, champignon og spinat

Vi kender vist godt alle sammen det der med, at i hverdagene kan aftensmaden virke totalt uoverskueligt, og det skal bare være noget der skal overståes i en fart.

Men bare fordi det skal være et måltid, der er hurtigt at lave, så behøver det ikke være kedelig mad. Det er denne nemme og lækre pastaret et godt eksempel på.

Pasta med bacon, champignon og spinat

Antal 4 personer

Ingredienser:

  • 200 g røget bacon i tern
  • 2 rødløg
  • 500 g champignon
  • 150 g frisk spinat
  • 2 dL kaffefløde eller piskefløde for mere cremet konsistens
  • 500 g frisk pasta
  • Cayennepeber
  • Revet muskatnød
  • Salt og peber
  • Evt. revet ost

Fremgangsmåde:

  1. Steg baconen helt sprød.

  2. Hak løgene og svits dem i lidt smør.

  3. Champignoner renses og skæres i kvarte. De kommes derefter i gryden sammen med løgene og sauterer et par minutter.

  4. Tilsæt den skyllede og grofthakkede spinat og lad den "falde lidt sammen".

  5. Tilsæt fløden og krydr med cayennepeber, muskatnød og salt og peber. Lad det småkoge nogle minutter så den koger en smule ind.

  6. Imens koge den friske pasta så det stadig har lidt bid.

  7. Hæld vandet fra pastaen og vend den i flødeblandingen. Tilsæt til sidst den sprøde bacon og vend igen.

  8. Serveres evt. med revet ost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *