Hovedretter

One pot nudler

Nogle af mine opskrifter opstår sådan lidt tilfældigt, hvor jeg bare lige hurtigt skal bakse noget sammen af de ingredienser jeg nu lige engang har i køleskabet/køkkenskabene.

Sådan en ret er det her lidt. Jeg havde købt handlet lidt grønsager og kylling til at skulle lave noget wok agtigt. Det blev så noget helt andet, da jeg undervejs tænkte så kan jeg også lige gøre sådan, og sådan.

Det blev så lækkert og både mand og børn var helt vilde med det. Så jeg skyndte mig at skrive det ned så jeg kunne lave det igen en anden gang, og det har jeg gjort. Har faktisk fået lavet den et par gange efterhånden fordi ungerne er helt vilde med det 🙂

One pot nudler

Ret aftensmad, hverdagsmad
Forberedelsestid/hævetid: 10 minutter
Tilberedningstid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Portionsstørrelse 4 personer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 450 g kyllingebryst
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk olie
  • karry
  • gurkemeje
  • 1 bdt forårsløg
  • 3 gulerødder
  • 125 g sugar snaps
  • 140 g løse majs
  • 8-10 radiser
  • 1 ds kokosmælk
  • 1-2 spsk soya
  • salt og peber
  • ca 175 g fuldkornsnudler

Fremgangsmåde:

  1. Skær kylllingen i tern.

  2. Varm smør og olie op i en gryde og svits karryen af heri.

  3. Tilsæt kyllingen brun af.

  4. Tilsæt gurkemejen.

  5. Skyl og skær den hvide del af forårsløgene i skiver og tilsæt den til kyllingen. (gem den grønne del til senere.)

  6. Skræl gulerødderne og riv dem groft.

  7. Skyl sugar snaps og skær dem i mindre stykker.

  8. Skyl radiser og skær dem i tynde skiver (evt. på et mandolinjern).

  9. Tilsæt gulerødder, sugar snaps og radiser i gryden sammen med kokosmælk og soya.

  10. Tilsæt nudlerne og lad det hele koge igennem et par minutter til nudlerne er færdigtilberedt.

  11. Smag til med salt og peber.

  12. Tilsæt majs og den grønne del på forårsløg skåret i tynde skiver.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering