Tilbehør

Langtidsbagte tomater

Langtidsbagte tomater er, i al sin enkelthed, noget så lækre.

Tomater, der har fået lov til at hygge sig ved lav varme i flere timer får en sindsyg lækker og intens smag, lidt ligesom soltørrede tomater. Jeg bruger dem både som tilbehør til stege, i salater og til tapas, og lige meget hvor mange man får lavet har man aldrig lavet nok. For de ryger altså bare gladeligt ned.

Det kræver selvfølgelig lidt planlægning, for de tager 4 timer at lave. Så det er jo selv sagt ikke lige dem man laver når man bare lige hurtigt skal lave aftensmad. Men prøv dem i en weekend, eller på en fridag hvor man bedre har tid til at lave dem.

Desuden er de supergode til hvis man lige har en del tomater i køleskabet, der er begyndt at se lidt triste ud. Så undgår man også unødig madspild – og det kan jeg jo godt lide 😉

Langtidsbagte tomater

Tilberedningstid: 4 timer
Samlet tid: 4 timer 10 minutter
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • Cherry- blomme- eller andre små tomatsorter
  • god oliven olie
  • balsamicoeddike
  • frisk rosmarin
  • sukker
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skyl tomaterne og skær dem i halve. Placer dem i et ildfastfad med den lige overflade opad.

  2. Kom en dråbe oliven olie på hver tomat, og derefter en dråbe balsamicoeddike.

  3. Drys ganske lidt sukker over hver tomat – det der svarer til 10-15 sukkerkrystaller.

  4. Kom frisk rosmarin på og drys til sidst med salt og peber.

  5. De bages ved 75 grader i 4 timer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *