Hovedretter

Kyllingespyd

Selvom vi, herhjemme, egentlig er ret enige i at der som sådan ikke behøver at blive lavet mad specielt til børn, fordi de ikke tager skade af at smage på en masse forskelligt, så laver vi selvfølgelig nogle dage mere børnevenlige retter. F.eks disse kyllingespyd. Jeg har førhen lavet dem ofte til min niece da hun var lille og kom på besøg, hvor de var et kæmpe hit. Og nu laver vi dem til Oskar, der er lige så vild med dem.

Der er åbenbart bare et eller andet med børn og få lov til at spise mad af en pind?? Men, når det så er sagt. så er de ganske lækre og fungerer rigtig godt både på panden eller på grillen.

De er forholdsvis milde i smagen, da de små også skal kunne spise dem. Så hvis I vil have at de skal smage af mere, giver I den bare gas med krydderierne 🙂

Kyllingespyd

Udstyr: Grillspyd i træ

Ret Hovedret, Tilbehør
Forberedelsestid/hævetid: 15 minutter
Tilberedningstid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 3 personer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 450 g kyllingebryst
  • 2 spsk tomatpure
  • 3 spsk ketchup
  • 1 spsk olie
  • Salt, peber og paprika

Fremgangsmåde:

  1. Skær kyllingen i store tern.

  2. Bland tomatpure, ketchup, olie, salt, peber, paprika og tørret timian i en mellemstor skål.

  3. Kom kyllingeternene heri og vend rundt i marinaden.

  4. Sæt 5-6 stykker kylling på et træspyd.

  5. Brun kyllingespydende godt af på en varm pande, på alle sider.

  6. Tilbered dem færdig i ovnen ved 180 grader i ca 15 minutter.

  7. Server med pasta, feta, salat og gnavegrønt.

Opskriftsnoter:

Hvis man vælger at grille sine kyllingespyd, skal spydende lægge i blød i vand i 10-15 minutter inden man sætter kyllingen på, så der ikke går ild i træet når man griller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *