Hovedretter

Kylling i karry-kokossauce

Den gamle klassiker; boller eller kylling i karry, har nu aldrig stået øverst på listen over mine livretter, og det er faktisk yderst sjældent jeg selv har lavet det til bare mig selv (eller min familie for den sags skyld), og jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. For det er hverken fordi, at jeg ikke kan lige karry, ris kødboller eller kylling. Men der er altså bare et eller ved den ret der ikke gør det for mig.

Til gengæld er jeg helt tosset med denne lidt eksotiske udgave af den gamle ret. Den smager simpelhen så godt og er noget mere frisk og let, og med masser af grønsager, præcis som jeg kan lide det.

Opskriften får I her. Så kan i selv bedømme om I også synes at den er bedre eller om I er til den gamle klassiker.

Kylling i karry-kokossauce

Ret Hovedret
Samlet tid: 1 time 20 minutter
Antal: 4 personer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 500 g kyllingbryst
  • lidt olie og smør
  • 2 dL hønsebouillion
  • 4 forårsløg
  • 2 tsk karry
  • 4 dL kokosmælk
  • 1 spsk friskrevet ingefær
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 lime
  • 2-3 tsk majsstivelse
  • Salt og peber
  • 2-3 stængler bladselleri

Fremgangsmåde:

  1. Brun kødet i lidt olie og smør på en pande og krydr det godt med salt og peber.

  2. Tilsæt bouillionen og lad det simre i 20 minutter. Tag kødet op og gem det til senere. Hæld ligeledes stegeskyen fra og gem det.

  3. Tilsæt lidt olie og smør på panden igen og svits karry heri.

  4. Snit forårsløgene og den hvide del svitses med. Den grønne del gemmes til senere.

  5. Tilsæt stegeskyen og kokosmælk og smag til med ingefær, hvidløg og limesaft og lad det koge op.

  6. Udrør majsstivelsen i koldt vand og det tilsættes i saucen under omrøring. Lad retten simre i et par minutter og smag igen til med salt og peber og evt. mere ingefær, hvidløg, lime og karry.

  7. Skær kyllingen i tykke skiver og kom den i saucen og lad simre i yderligere et par minutter.

  8. Inden servering tilsættes den grønne del af forårsløg og selleri i skiver.

  9. Serveres med ris, dampet broccoli og gulerødder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *