Desserter

Koldskål (den klassiske)

Så skal jeg da ellers lige love for at det blev sommer. Ikke kun i følge kalenderen, men også temperaturen. Vi har nydt i skøn weekend i haven, som blev gjort sommerklar.

Og på sådan en rigtig dejlig sommerdag, som i dag, hører der jo bare koldskål til.

Jeg er kæmpe fan og kan næsten spise det både morgen, middag og aften i løbet af hele sommeren (hvis jeg selv, og vægten gav mig lov). Men jeg er vokset op med at få koldskål som dessert om sommeren og den tradition og glæde vil jeg gerne give videre til mine børn. Og det skal jo selvfølgelig være hjemmelavet.

Vi ligger blødt ud med den helt klassiske version, lavet på æg, tykmælk og kærnemælk. I dag blev den serveret med købe kammerjunker, for jeg havde ikke tid til at bage selv. Jeg kan også anbefale at servere den med müsli til. I finder min opskrift på hjemmelavet müsli lige her.

Samlet tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 2 æg evt. pasteuriseret
  • 2-3 spsk sukker
  • 1/4 tsk vaniljepulver eller korn fra 1/2 vaniljestang
  • 0,5 L tykmælk
  • 0,5 L Kærnemælk
  • Evt. citron

Fremgangsmåde:

  1. Æg og sukker piskes hvide og luftige.

  2. Tilsæt vanilje og pisk igen.

  3. Rør langsomt tykmælk og kærnemælk i.

  4. Smag evt. til med ekstra sukker og vanilje. For en lidt mere frisk smag kan den smages til med saft fra ca. 1/2 citron.

  5. Serveres med kammerjunker og frisk frugt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *