Bagværk,  Morgenmad

Koldhævede skagenslapper

Er der noget bedre end at starte søndag morgen med hjemmebagt morgenbrød? Det er virkelig noget jeg holder utrolig meget af.

Både mandens og sønnens yndlingsrundstykker er Skagenslapper, så det er noget af det jeg efterhånden laver ofte.

Her i en skøn koldhævet udgave med lidt groft mel i.

Koldhævede Skagenslapper

Udstyr: Køkkenmaskine

Ret Bagværk
Forberedelsestid/hævetid: 10 minutter
Tilberedningstid: 20 minutter
Samlet hævetid 10 timer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 0,25 pakke gær
  • 4 dL koldt vand
  • 1 spsk sukker
  • 450 g hvedemel
  • 75 g groft rugmel
  • 1 spsk salt

Drys:

  • solsikkekerner
  • sesamfrø
  • birkes

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gæren i vandet.

  2. Tilsæt sukker og rør til det er opløst.

  3. Tilsæt rugmel og rør godt.

  4. Tilsæt saltet og derefter melet lidt efter lidt.

  5. Ælt dejen ved middel hastighed i 10-12 minutter indtil den er helt glat og smidig og slipper siderne.

  6. Kom dejen i en skål med låg og lad det hæve på køkkenbordet i 30-60 minutter.

  7. Sæt skålen i køleskabet natten over (i minimum 8 timer).

  8. Tag dejen ud af køleskabet 30-60 minutter før den skal bages.

  9. Kom dejen ud på et meldækket bord.

  10. Brug en dejskraber til at folde dejen indover sig selv tre gange.

  11. Skær bollerne ud med en dejskraber og læg hver bolle på en lille bunke solsikkekerner på et stykke bagepapir.

  12. Lad bollerne efterhæve i 20 minutter.

  13. Pensl med vand og drys med sesamfrø og sorte birkes.

  14. Bollerne bages ved 230 grader i 18-20 minutter.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering