Tilbehør

Kartoffel-radisesalat med sennep-lime vinaigrette

Kartoffelsalat er unægtelig bare noget, der hører sommeren til. Den fåes da også i alle mulige afskygninger i diverse supermarkeder. Ligesom alt andet mad, har jeg det bedst med at lave det selv. Selvom den klassiske version med creme fraiche dressing også smager skønt, så synes jeg ofte at det hurtigt kan bliver for “tungt” i sommervarmen. Derfor laver vi ligeså ofte denne version med radiser og med en let og frisk sennep-lime vinaigrette.

Kartoffel-radisesalat med sennep-lime vinaigrette

Tilberedningstid: 35 minutter
Antal: 4 personer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 500 g små nye, danske kartofler
  • 250 g radiser
  • 5 forårsløg

Vinaigrette:

  • 2 tsk dijonsennep
  • 2 tsk honning
  • 2 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk oliven olie
  • 1 lime saft og skal
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skrub de nye kartofler og kog dem til de er møre, med lidt bid. Lad dem derefter afkøle helt.

  2. Skyl radiser og forårsløg og skær dem i tynde skiver.

  3. Skær de kolde kartofler i tykkere skiver og bland dem i en skål sammen med radiser og forårsløg.

  4. Rør vinaigrette sammen og smag til med salt og peber.

  5. Kom Vinaigrette over kartoffelsalaten og vend den forsigtigt rundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *