Bagværk

Havregrødsklatkager

Når man har små børn i huset er det næsten uundgåeligt at have en klat havregrød til overs. Det er det ihvertfald herhjemme. Oskar er nemlig helt tosset med havregrød og får det ofte til morgenmad, eller aftensmad hvis han ikke er så meget til det der står på menuen.

Jeg sørger da også for at lave en rigeligt stor portion da vi så har til to dage, eller til at bruge til noget andet. Det er nemlig alletiders at komme i boller og andet bagværk, eller som her; lave havregrødsklatkager. Det hænder at det kommer på morgenbordet om søndagen 🙂

Havregrødsklatkager

Ret Bagværk, Dessert, Morgenmad
Forberedelsestid/hævetid: 15 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Portionsstørrelse 4 personer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 400-500 g havregrød fra dagen i forvejen
  • 2 æg
  • 2 spsk mel
  • lidt kanel eller kardemomme
  • evt. lidt salt
  • smør til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Havregrød blandes med æg, mel og krydderier til det har en konsistens som en tyk pandekagedej.

  2. Dejen steges på panden i små klatter, i lidt smør.

  3. Serveres lune med en god hjemmelavet marmelade.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *