Konfekt

Flødekarameller

Det er ved at være juletid og tid til at lave en masse lækker konfekt. Jeg er især blevet rigtig glad for at lave flødekarameller. Det er nemmere end man lige umiddelbart skulle tro, man kan lave det i et utal af varianter og så smager det jo bare godt 🙂

Opskriften herunder er på ganske almindelige flødekarameller med vanilje, så de smager virkelig meget lige som Werthers Original.

(Jeg lavede disse karameller med en rest laktosefri fløde jeg havde, så det kan også sagtens lade sig gøre)

Man kan nemt lave forskellige varianter af disse karameller. Prøv at tilføje:

  • Revet skal fra en økologisk appelsin og lidt friskrevet ingefær
  • Lakridsrodspulver
  • Instantkaffe og romessens

Prøv dig frem med dine yndlingssmage 🙂

Flødekarameller

Ret Konfekt, Slik
Køkken Det søde køkken
Tilberedningstid: 30 minutter
Hviletid 5 timer
Portionsstørrelse 30 karameller
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 2,5 dL piskefløde
  • 125 g sukker
  • 75 g glukosesirup
  • 1 vaniljestang

Fremgangsmåde:

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

  2. Kom fløde, sukker, glukosesirup og vaniljekorn i en gryde og kog det langsomt op.

  3. Lad det småkoge ved middel varme til det begynder at blive mørkere i farven og blive tykt.

  4. Lav evt en test ved at komme en smule på en teske og dyp det i koldt vand. Herefter kan man "smage" om det har den rette koncistens.

  5. Kom karamelmassen i et lille fad på ca 20×20 cm og lad det køle helt af i 5 timer inden den skæres ud til små karameller.

  6. Man kan også, som jeg har gjort her, støbe karamelmassen i chokoladeforme. Man skal bare være OBS på om formen kan holde til varmen.

  7. Drys evt. karamellerne med lidt flormelis for at undgå at de klistre for meget.

  8. Pak den individuelt i madpapir.

  9. Hvis man kan lide hårde karameller skal man opbevare dem på køl, hvis man kan lide bløde karameller opbevares de ved stue tempreatur.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering