
Broccolisalat
Broccolisalat er efterhånden ved at være en rigtig klassiker, og ikke uden grund, for det smager virkelig godt.
Jeg har lavet den i mange forskellige varianter, men her får I opskriften på den helt klassiske udgave.

Broccolisalat
Ingredienser:
- 300 g røget bacon i tern
- 2 broccolihoveder
- 2 rødløg
- 1 dL solsikkekerner
- 1 dL rosiner
- 3 dL creme fraiche 18 %
- 0,5 dL sukker
- æblecidereddike
- peber
Fremgangsmåde:
-
Steg baconen sprød på panden og læg den på fedtsugende papir.
-
Skær broccolien i små buketter og stokken skæres i tern. Kom den i et dørslag og overhæld med kogende vand og lad dryppe godt af inden den skal bruges.
-
Bland creme fraiche med sukker og smag til med eddike og peber.
-
Hak løgene fint og kom dem i creme fraiche-blandingen.
-
Kom ligeledes rosiner og solsikkekerner i.
-
Bland broccolien i og bland det hele godt.
-
Lad gerne broccolisalaten stå på køl i minimum en time inden den skal serveres.
-
Drys de sprøde bacontern over inden servering.