Kager

Bedstefars skæg med rabarber

Vi har været henne og bage kage i dag i anledningen af fars dag, og det skulle jo (selvfølgelig) være en Bedstefars skæg. Vi skal nemlig både fejre min egen far og mine børns far på samme tid, og faktisk også min bror, der er også er far. Så det bliver SÅ hyggeligt. Det er virkelig også længe siden, at vi har været samlet alle sammen på grund af Corona. Så jeg glæder mig så meget til at være samlet.

Helt originalt er en Bedstefars skæg kage vist med hindbærmarmelade, men da det er rabarbersæson har jeg valgt at lave den med rabarberkompot, da jeg tænker at de syrlige rabarber går rigtig fint i hånd med den søde marengs.

Min opskrift på rabarberkompot finder I lige her:

Bedstefars skæg med rabarber

Ret Kager
Samlet tid: 1 time
Antal: 10 personer
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

Dejen:

  • 4 æggeblommer
  • 250 g sukker
  • 0,5 tsk vaniljepulver
  • 1 knsp salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 400 g hvedemel
  • 2,5 dL mælk
  • 225 g smeltet smør

Fyld:

  • 1 portion rabarberkompot Se evt opskrift på min side

Marengs:

  • 4 æggehvider
  • 1 nib salt
  • 250 g sukker
  • 0,5 tsk klar eddike
  • lidt ekstra sukker til at drysse på toppen

Fremgangsmåde:

Dejen:

  1. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje hvidt.

  2. Bland mel, salt og bagepulver og sigt det i æggesnapsen skiftevis med mælken og vend dejen forsigtigt sammen.

  3. Til sidst tilsættes den smeltede smør. Gem lidt til at smøre bradepanden med.

  4. Kom dejen i den smurte bradepande eller ildfaste fad der måler ca. 20 x 30 cm.

  5. Bag kagen ved 180 grader varmluft i 15-20 minutter.

Marengs:

  1. Imens kagen bager, laves marengsen.

  2. Pisk æggehviderne helt stive sammen med et nib salt.

  3. Pisk herefter sukker i lidt efter lidt samt eddiken.

  4. Marengsen skal være helt tyk.

  5. Når kagen er bagt færdig skrues ovnen op på 200 grader og stilles til almindelig ovn.

  6. Fordel rabarberkompotten over kagen og derefter marengsen.

  7. Drys lidt sukker over marengsen og bag kagen færdig i 10-12 minutter til marengsen bliver gylden på toppen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *