Morgenmad

Bananpandekager

Vi kender vist alle det der med at have et par bananer liggende som er ved at være lidt for modne. Disse lækre pandekager er den helt perfekte måde at få brugt sådanne bananer. Desuden er de super nemme at lave, så det er helt perfekt til en gang søndagsmorgenmadshygge <3

Lav bare rigeligt af dem, for de skal nok blive spist 😉

Bananpandekager

Samlet tid: 30 minutter

Ingredienser:

  • 2 godt modne bananer
  • 3 æg
  • 1 dL havregryn grovvalsede
  • 1 dL hvedemel
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1 tsk bagepulver
  • lidt smør til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Mos bananerne godt.

  2. Tilsæt resten af ingredienserne og giv det hele en tur med en stavblender til det har en ensartet konsistens.

  3. Bages til små, tykke pandekager på en stegepande i lidt smør.

  4. Serveres lune med sirup og frisk frugt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *