Tilbehør

Bagte rødbeder

Ovnbagte rodfrugter er jo altid et hit, og især rødeder er jeg rigtig glad for. Lige nu er det især årstid for rødbeder og man kan købe dem alle vegne til stort set ingen penge. Så det er bare med at komme i gang med opskrifterne med rødbeder.

Denne lækre udgave hvor de bliver bagt med en blanding af sennep, honning og olie smager helt fantasitisk og passer til så mange forskellige retter.

Bagte rødbeder

Samlet tid: 1 time
Antal 4 personer

Ingredienser:

  • 700-800 g rødbeder
  • 3 spsk honning
  • 3 tsk sennep
  • 3 spsk oliven olie
  • 1 bundt persille
  • 50 g cashewnødder
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Skræl rødbederne. Tag evt et par gummi/latexhandsker på for at undgå helt røde fingre.

  2. Skær rødbederne i tern og kog dem i let saltet vand i 6-8 minutter.

  3. Lad dem dryppe af for vand.

  4. Imens blandes sennep, honning og olie. Smag til med salt og peber.

  5. Kom rødbederne i et ildfastfad, kom sennep/honning blandingen over og vend den med rødbederne.

  6. De bages i ovnen ved 200 grader i ca 30-40 minutter, alt efter størrelse på ternene, til rødbederne er møre.

  7. Hak persillen groft og rør den i de bagte rødbeder sammen med cashewnødderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *