Bagværk,  Julens bedste

Æbleskiver med appelsin og kanel, med æblestykker

Jeg ELSKER æbleskiver og begynder gerne i starten af november med at lave/spise æbleskiver. Selvom jeg rigtig godt kan lide de gode klassiske æbleskiver, så er det nu rart med lidt afveksling engang i mellem.

Så her har jeg lavet en udgave med masser af kanel og revet appelsinskal i dejen og med æblestykker inden i.

Æbleskiver med appelsin og kanel, med æblestykker

Forberedelsestid/hævetid: 10 minutter
Tilberedningstid: 45 minutter
Portionsstørrelse 30 styk
Millings mad millingsmad

Ingredienser:

  • 5 dL hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • 3/4 tsk salt
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tsk kanel
  • 1 appelsin, skallen heraf
  • 3 æg
  • 5 dL kærnemælk
  • 30 g smeltet smør eller 3 spsk smagsneutral olie
  • 1-2 æbler skåret i tern

Fremgangsmåde:

  1. Bland alle de tørrer ingredienser i en skål, og kom den revet appelsinskal i.

  2. Del æggene i blommer og hvider.

  3. Bland æggeblommerne med kærnemælken og bland det lidt efter lidt i melblandingen.

  4. Kom den smeltede smør eller olie i dejen.

  5. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i.

  6. Steg dejen i en æbleskivepande i lidt smør.

  7. Fyld "hullerne" 2/3 op og steg på den ene side.

  8. Kom 4-5 æbletern i hver æbleskive.

  9. Drej æbleskiven 1/4 omgang, kom lidt mere dej i og drej den det sidste og steg den færdig på den anden side. (Se evt billedebeskrivelse i min opskrift på klassiske æbleskiver)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering